How GCL serves you

Search Engines
  • Google Search
  • Bing Search
  • Yahoo Search
  • Ask Search
  • AOL Search
  • RSS feed to google engine
 
Third party sites
  • Document Sharing Like Scribd, Docstoc, Slideshare etc.
  • Social Media Sharing
  • Post to Digg, Delicious & Stumble upon
  • Press Release Distibution to Top Press Release Websites
 
GCL site
  • Unlimited Press Release Submission
  • Banner Sliding PR
  • News by Category
  • News by Region
  • News by Date
  • Social Media Sharing
  • Social Media Integration(FB, Twitter, Linkedin, Google+ etc.)
  • I-frame Company Website Display
  • Own Company Press Room

København løber med turisterne

Europas nye turister kommer fra Kina og Rusland, og de gider ikke kyst- og landdistrikter. Til gengæld er de vilde med europæiske storbyer, og København har større turistfremgang end gennemsnittet.
GlobalCommunicationLeader-July 13, 2013- Mens store dele af den danske turistbranche er i knæ, lyser en enkelt prik på danmarkskortet kraftigt op. Københavns attraktioner, grønne parker og byliv trækker flere og flere udlændinge til, og med en samlet vækst på 8,4 procent i antallet af udenlandske overnatninger i perioden 2008 til 2012 kan den danske hovedstad prale af en vækstrate blandt Europas højeste. København lander på en ottendeplads ud af 43 af de største europæiske byer, når man sammenligner væksten i antallet af udenlandske overnatninger, viser den seneste undersøgelse fra European Cities Marketing, som er den niende af slagsen og udarbejdet sammen med Modul University i Wien. »Turismen i København har udviklet sig meget positivt de seneste år. Fremgangen i København er større end i mange andre storbyer, så vi er godt i gang med at æde markedsandele fra konkurrenterne,« siger Lars Bernhard Jørgensen, topchef i Wonderful Copenhagen. Fremgangen skyldes blandt andet, at der er blevet investeret i at få internationale begivenheder og nye flyruter til København. Tilmed har priserne på de københavnske hoteller været favorable som følge af mange nyåbninger og delvis overkapacitet. Og så har Danmark også nydt godt af valutaudsving, som har gjort det billigere for nordmænd og svenskere at slå sig løs i det københavnske. Som mange andre europæiske storbyer oplever København også øget interesse fra vækstøkonomier som Kina og Rusland, hvor rejselysten er større end nogensinde tidligere. Storbyturismen går frem Potentialet for yderligere vækst i den københavnske turisme er stort. »Først og fremmest ser vi i hele Europa, at storbyturismen går frem. Det er den form for turisme, som der er størst efterspørgsel på, og vi ser ikke umiddelbart tegn på, at den trend stopper foreløbig,« siger Lars Bernhard Jørgensen. I en lang række vækstøkonomier, heriblandt særligt de asiatiske, stiger velstanden, hvilket kommer til at øge det globale antal af turister voldsomt. Tilmed kan introduktionen af nye flytyper vise sig som en stor fordel for en by af Københavns størrelse. »Det kan nogle gange være en udfordring at fylde et langdistancefly til København med 400 personer. Men med nye flytyper som Airbus 350 og Dreamliner kan man flyve langdistance med markant mindre fly, og det giver jo god mening at have et fly til København, som kan tage 200 passagerer,« siger Lars Bernhard Jørgensen, der peger på, at København i dag godt kan komme til kort, når en fjerndestination skal vælge, om der skal oprettes en fast forbindelse til millionbyen Frankfurt eller minihovedstaden København. Små fejltrin med stor betydning Fejltrin og andre omstændigheder kan dog hurtigt sende Københavns turister i armene på andre europæiske byer. For få dage siden kunne Berlingske Business fortælle, at antallet at krydstogtturister i København i 2013 falder, og at det blandt andet skyldes massivt byggerod, et ufremkommeligt København samt søndagslukkede butikker på Strøget. Også andre omstændigheder kan afspore det københavnske turisteventyr. »Det kan godt bekymre mig, at der er mange flyselskaber i Europa, som ikke tjener penge,« siger Lars Bernhard Jørgensen. »Der er store internationale flyselskaber, som ikke kan få økonomi til at ekspandere. De skærer i øjeblikket i deres kapacitet. Det kan jeg ud fra et økonomisk synspunkt godt forstå, men set med københavnske briller er det uheldigt,« siger han. Samtidig har Wonderful Copenhagen noteret sig, at store flyselskaber fra Mellemøsten og Asien hastigt øger kapaciteten, og det kan flytte dele af turismen fra Europa til andre steder på kloden, frygter Lars Bernhard Jørgensen. Wonderful Copenhagen finder det afgørende vigtigt, at SAS klarer skærene, da flyselskabet bringer et enormt antal flyruter til København, og derfor håber Lars Bernhard Jørgensen, at den danske stat vil gå meget langt for at holde SAS på vingerne. Tilmed kan fortsatte investeringer i at få nye begivenheder og flyruter til Danmark ifølge Wonderful Copenhagen være med til at sikre vækst i den københavnske turisme. Wonderful Copenhagen forventer en vækst på fem procent i antallet af overnatninger i hovedstaden i 2013. News Source : http://www.business.dk/oekonomi/koebenhavn-loeber-med-turisterne
View Related News
Category:
Region:
Tags :
This press release is licensed under a Creative Commons Attribution 3.0 Unported License.

Share this PR

Press Contact

Sydney Hardison
Media Relations
Value Optimized Solutions Inc
441 Santaluz Path Austin, TX 78732
512-212-1139
Contact Email
Visit Our Website

Social Media


Tweets by @GCL_service